MENU

Forside

Om

Teamudvikling

Ledersparring & Coaching

Outplacement

Værktøjskasse

Blog

Kontakt

Logodesign - Blåt logo uden payoff
Model af verden - 2024

En model, der kan skabe fred i verden!

Hvis jeg måtte få ét ønske opfyldt i dag, så ville det være, at alle mennesker havde en grundlæggende forståelse af teorien om “Model af verden”. Tænk, hvis alle virkelig forstod og accepterede, at ingen af os lever i “den rigtige verden”, men at vi alle blot oplever vores egen version, en model af verden. Jeg tror oprigtigt, at denne indsigt kunne skabe fred og større harmoni, ikke kun på arbejdspladser, men i verden generelt.

Når jeg tidligere har undervist kommende NLP Practitionere i teorien om “Model af verden”, er det altid på det første modul, at de får den største aha-oplevelse. Det er ofte her, de begynder at forstå, hvordan vi alle oplever verden gennem vores egne unikke filtre, og at disse filtre påvirker, hvordan vi reagerer på begivenheder omkring os. Teorien er enkel i sin form, men kan skabe en enorm forståelse og forandring i vores interaktioner med andre.

En af de grundlæggende NLP-forudsætninger er: ”Vi ser ikke verden, som den er, men gennem en model af verden”.

Et eksempel fra hverdagen

Forestil dig, at du har et møde med en kollega, og denne kollega kommer 5 minutter for sent. I det øjeblik sker der en ydre begivenhed (kollegaens forsinkelse), som du oplever gennem dit eget filter. Du tænker måske straks, “Det er også typisk for ham!” – en generalisering, som er et naturligt forsvar, vi ofte bruger til hurtigt at forstå verden.

Men dine tanker stopper ikke der. De påvirkes også af dine tidligere erfaringer, dine værdier, og dine overbevisninger:

Erfaringer: Måske kom en anden kollega også for sent i går, og du har samlet på disse små oplevelser, hvilket forstærker din irritation.

Værdier: Du sætter en ære i at være punktlig og ser det som et tegn på respekt og professionalisme. At komme for sent strider mod dine værdier.

Overbevisninger: Du har måske en grundlæggende tro på, at folk, der kommer for sent, er respektløse eller uorganiserede.

Personlighed: Hvis du er typen, der ønsker kontrol, kan forsinkelser som denne få dig til at føle, at du mister grebet om situationen, hvilket skaber frustration.

Alt dette sker på et splitsekund, og det kan føre til en uhensigtsmæssig reaktion, hvor du måske virker kold eller distanceret, når kollegaen endelig træder ind i mødelokalet. Det er nemt at misforstå situationen og reagere ud fra dine egne antagelser.

Men hvad nu, hvis du havde kendt årsagen til forsinkelsen? Din kollega havde været nødt til at hjælpe en medarbejder med akut brug for assistance, hvilket gjorde, at han prioriterede det frem for at komme til tiden. Set i dét lys er forsinkelsen pludselig ikke et tegn på mangel på respekt, men på ansvarlighed og omsorg for andre.

Model af verden: Nøglen til forståelse og empati

Når vi virkelig forstår, at alle mennesker ser verden gennem deres egen model, bliver vi bedre til at udvise empati og forståelse. Vi begynder at indse, at andre ikke nødvendigvis handler ud fra ond vilje, men ud fra deres egen opfattelse af verden, som kan være meget forskellig fra vores egen. Ved at arbejde med NLP’s “Model af verden” kan vi skabe en større åbenhed og forståelse – både for os selv og for andre.

Det er netop det, der gør denne teori så stærk: den giver os mulighed for at se verden gennem andres øjne og dermed forbedre vores relationer, reducere konflikter og skabe bedre samarbejde – i enhver kontekst, lige fra arbejdspladsen til de mest personlige relationer.

Så skal vi redde verden sammen? En handling ad gangen?

j

Skrevet af Malene Sondrup

Udgivet 28. oktober 2024

Kategori: Personprofil

Du kan måske også lide…