MENU

Forside

Om

Teamudvikling

Ledersparring & Coaching

Outplacement

Værktøjskasse

Blog

Kontakt

Logodesign - Blåt logo uden payoff
Inklusion på arbejdspladsen kræver forståelse for hinandens forskelligheder.

Kan vi fremme inklusion ved at arbejde med personprofiler?

”Inddragelse i et fællesskab eller en sammenhæng” – sådan beskrives inklusion i Den Danske ordbog.

Inklusion på arbejdspladsen handler om at skabe et arbejdsmiljø, hvor hver medarbejder føler sig værdsat og respekteret uanset deres forskelligheder. Det indebærer, at alle medarbejdere har lige muligheder for at bidrage, udvikle sig og trives. En inkluderende arbejdsplads betragter diversitet som en styrke og arbejder aktivt på at integrere alle medarbejdere på en måde, der fremmer både deres individuelle og fælles succes.

Vi mennesker er flokdyr og vil derfor gerne danne fælles folk. Vi danner flok med dem, vi forstår og dem, vi ligner. Det er helt naturligt for os.

De forskellige dyr i flokken

På en arbejdsplads er vi mange forskellige ”dyr” i flokken. Ikke alle er ens og det kan give nogle udfordringer i flokken, hvis vi ikke forstår vores forskelligheder og potentialer/talenter. Så dannes der mindre flokke, hvor vi i fællesskab kan blive enig om at vi er bedre end den anden flok.

Men hvad sker der, hvis vi bliver nysgerrig på de andre flokke? Dem der nede i salg eller dem oppe i regnskab?

Når vi vælger at bruge et fælles sprog i flokken, så gør vi nemmere at kommunikere og dermed forstå hinanden.

Det er hvad personprofiler kan – altså give os et fælles sprog til at fremme samarbejdet.

Hvad er personprofiler?

Men lad os kigge lidt på historien først – hvad er personprofiler?

Personprofiler findes i mange versioner og de første kan dateres helt tilbage til Hippokrates som levede omkring år 400 f.v.t. Senere er der kommet mange flere forskere til. Komme vi lidt længere op i vores tidsalder, så er Carl Gustav Jung (1875-1961) en af dem, vi kigger tilbage på som fadder til mange af de moderne personlighedsteorier. Han introducerede begreberne ekstroversion og introversion samt fire kognitive funktioner – tænkning, følelse, sansning og intuition. Dette er grundlaget for DISC profiler, som vi kender i dag.

Myers Briggs Type indikator – også kendt som MBTI blev senere (1943) udviklet af Katharine Cook Briggs og hendes datter Isabel Briggs Myers. De byggede deres teori ovenpå Jungs teorier. MBTI bygger på 16 personlighedstyper. Den var i mange år meget udbredt både til personlig udvikling og i erhvervslivet.

Fra slut 1940’erne og frem til midt 1980’erne blev Big Five udviklet. Big Five kender vi i dag som en central teori inden for personlighedspsykologi. Modellen er en af de mest accepterede og videnskabeligt understøttede personlighedsteorier.

Vi kan dermed sige, at vi i rigtige mange år har været nysgerrige på at forstå vores personligheder – måske for at være en del af flokken?

Forståelse for forskellighederne bidrager til bedre samarbejde, større arbejdsglæde og dermed bedre trivsel.

Det kræver selvindsigt at have forståelse for andre. Derfor starter det hele hos dig selv. Når du forstår dig selv er du klar til at blive en del af flokken.

Sådan kan personprofiler fremme inklusion i virksomheden

Når vi anvender personprofiler, som f.eks. Enneagrammet, MBTI eller DISC, åbner vi op for en dybere forståelse af hver enkelt medarbejders personlighed og præferencer. Denne forståelse kan spille en væsentlig rolle i at fremme inklusion på arbejdspladsen på følgende måder:

Øget selvbevidsthed

Personprofiler hjælper medarbejdere med at få indsigt i deres egne styrker, svagheder og motivationsfaktorer. Denne selvbevidsthed gør det lettere for dem at navigere i forskellige arbejdsmiljøer og tilpasse sig forskellige arbejdsopgaver.

Bedre forståelse af kollegaers perspektiver

Ved at lære om kollegernes personlighedstyper, kan en medarbejder bedre forstå, hvordan deres kolleger tænker og arbejder. Dette fremmer empati og skaber en mere samarbejdsvillig atmosfære, hvor forskelligheder ikke blot accepteres, men værdsættes.

Skræddersyede kommunikationsstrategier

Personprofiler gør det muligt at tilpasse kommunikationsstilen til forskellige personlighedstyper. For eksempel kan en leder bruge denne viden til at tilpasse sin kommunikation, så den bedre passer til hver enkelt medarbejders præferencer og behov.

Styrkelse af teamdynamik

Når hele teamet kender hinandens profiler, kan man arbejde mere effektivt sammen. Profilværktøjer kan identificere potentielle konfliktområder og give indsigt i, hvordan man bedst håndterer disse situationer. Dette bidrager til en mere harmonisk arbejdsplads, hvor forskelligheder bliver en styrke i stedet for en hindring.

Fremmer personlig udvikling

Ved at forstå hvordan forskellige personlighedstyper påvirker arbejdsadfærd og samarbejde, kan medarbejdere og ledere arbejde sammen om personlig udvikling og mål, der støtter både individuel vækst og teamets samlede succes.

Sådan kan I begynde at implementere personprofiler

Start med at introducere personprofiler i din organisation. Giv medarbejdere mulighed for at udforske deres egne profiler og lære om deres kolleger. Overvej at afholde workshops eller træningssessioner, der fokuserer på, hvordan profilerne kan bruges til at forbedre samarbejde og inklusion. Ved at integrere personprofiler i jeres daglige arbejdsgange, kan I skabe en mere inkluderende og effektiv arbejdsplads.

j

Skrevet af Malene Sondrup

Udgivet 18. september 2024

Kategori: Personprofil

Du kan måske også lide…