Hvorfor har ingen fortalt mig det før? Det var den overraskede reaktion fra en af mine kunder, efter vi havde gennemgået hans Enneagramprofil. Han er en erfaren herre med flere spændende jobs i bagagen, men har altid undret sig over, hvorfor folk opfattede ham som hård og bestemmende – en opfattelse han selv ikke delte.
Da vi dykkede ned i hans Enneagramtype, fandt vi ud af, at han relaterer sig til Type 8 – Frontkæmperen. Denne type er kendt for at gå forrest, tage ansvar og være direkte i sin kommunikation. Min kunde var vant til at lede og sige tingene som de er, men han var overrasket over at høre, at andre kunne opfatte ham som bestemt, ufølsom og endda egoistisk.
Type 8-personer, som min kunde, skjuler ofte deres sårbarhed og bløde indre. De vil ikke vise svaghed og ender derfor med at fremstå hårdere, end de i virkeligheden er. Denne indsigt var en øjenåbner for ham, der gjorde det klart, hvorfor hans adfærd kunne opfattes forskelligt af andre.
Med de nye indsigter var han nu klar til at møde sine omgivelser med et nyt udgangspunkt. Han gik stadig forrest og tog ansvar, men blev mere opmærksom på at lytte og kommunikere mere nærværende, så han ikke blev opfattet bestemt og ufølsom. Resultatet var mere åben dialog og langt færre konflikter.
Sådan kan Enneagrammet hjælpe din personlige udvikling
At arbejde med Enneagrammet kan give dig dyb selvindsigt og en bedre forståelse af, hvordan dine handlinger og kommunikation påvirker andre. Det hjælper dig med at identificere dine motivationsdrivere og erkende, hvordan du opfattes af din omverden.
Denne forståelse er ikke kun værdifuld for din udvikling, men også for at forbedre dine relationer og din effektivitet både i og uden for arbejdet. Når du bliver bevidst om dine egne tendenser, kan du navigere i dine styrker og svagheder mere effektivt og kommunikere med større empati og klarhed.
Grundstenene for teamudvikling
Den personlig udvikling er grundstenen for at du kan bidrage positivt til teamets udvikling og succes. Når vi forstår os selv bedre, kan vi sammen skabe udvikling. Derfor er individet fundamentet, når jeg arbejder med teamudvikling.
Opdag, hvordan I med indsigt i egen personlighed og forståelse af relationer kan styre jeres samarbejde og trivsel. Læs mere her.