Om
Malene
Sondrup
Her på siden kan du læse lidt mere om hvem jeg er
Hvem er Malene?
Jeg er passioneret omkring personlig udvikling og teamudvikling. Jeg tror på, at mennesker og teams har et enormt potentiale til at opnå succes og trives, når de har de rigtige værktøjer, motivation og støtte.
Med over 15 år som leder har jeg stor erfaring med ledelse af forskellige faggrupper – lige fra timelønnede tilkaldevikarer til faglige tunge ingeniører og alt derimellem. Jeg har haft medarbejdere i direkte reference og har været leder for ledere og ved derfor hvad fokus på udvikling gør ift. at opnå den succes, du ønsker.
Jeg tror på, at udvikling er en væsentlig del af hverdagen og jeg lever efter mantraet: “Hvis du ikke bevæger dig, kommer du ingen vegne”.
Det betyder bl.a., at jeg hver dag gør en ekstra indsats for at gøre tingene lige en tand bedre i dag end det var i går.
Jeg har siden 2020 dedikeret min karriere til at hjælpe mennesker med at opdage deres indre styrker, overvinde begrænsninger og nå deres fulde potentiale. Udvikling af den enkelte, teamet og organisationen har altid været væsentlig for mig. Jeg sætter en ære i at være med til at gøre en forskel for et andet menneske. Jeg møder mennesker i øjenhøjde med nærvær og nysgerrighed. Jeg tror på, at vedvarende udvikling er nøglen til personlig og professionel succes.
Jeg er uddannet NLP og Enneagram Master coach og har ligeledes en HD i organisation og ledelse. Til det teoretiske CV kan også tilføjes Projektledelse, LEAN Gult bælte, Skyggecoach og Salgspsykologi.
Gi mig et kald
+45 30920694
Faglige kompetencer
Kommunikation/Undervisning
Uddannet NLP Master Coach, hvilket har givet mig gode redskaber til at være nysgerrig, nærværende og neutral i dialogen med andre plus stærke redskaber til at sælge budskaberne
Væsentlig rolle i intern kommunikationsuddannelse i Stofa callcenter, bl.a udviklet DISC materiale til salgsundervisning
Underviser i bl.a. NLP, Enneagrammet og feedback og holder foredrag.
Jeg bruge personprofiler aktivt i min undervisning / facilitering. Jeg er certificeret i Thomas International (DISC), e-stimate og Enneagrammet og har stort kendskab til Insights samt generel interesse for personprofiler.
Ledelse
15+ års erfaring som personaleleder. Ledelse af medarbejdere, ledelse af ledere, distanceledelse og mentor for lederkollegaer.
Stor erfaring med ledelse af forskellige faggrupper – lige fra timelønnede tilkaldevikarer til faglig tunge ingeniører og alt derimellem.
Salg
Erfaring med salg – både direkte og indirekte gennem medarbejdere
Væsentlig rolle i etablering af salgskultur i Stofa callcenter
Træning af sælgere – både inbound sælgere, outbound sælgere og kørende sælgere
Projektledelse
Uddannet projektleder. Har primært arbejdet med klassisk phasegatemodel.
Jeg har kørt flere projekter af strategisk karakter bl.a. etablering af procesafdeling, klageafdeling, oprydning i CRM data.
Facilitering
Facilitering (og planlægning) af større møder og workshops både fysisk og online.
Erfaring med grafisk facilitering
Personlige kompetencer
Målrettet og handlekraftig
Jeg går forrest og sætter retningen. Jeg er typisk den i gruppen, der tager ledelsen. Jeg er samtidig direkte og udfordrende. Jeg siger tingene som de er, så vi kan få en dialog i gang – naturligvis med respekt for de profiler, jeg taler med
Ambitiøs
Jeg sætter baren højt og tror grundlæggende på at vi altid kan gøre det en tand bedre i dag end vi gjorde det i går
Menneskekender, der brænder for at udvikle
Jeg er nysgerrig og nærværende i dialogen med andre. Jeg elsker at møde nye mennesker og går smilende ind i en ny relation. Jeg står hver dag op med målet om at gøre en forskel
God formidler
Jeg er kommunikativ stærk og arbejder meget med at ”ramme” mit publikum. Jeg er derfor meget opmærksom på at fortælle hvorfor vi gør som vi gør, hvad vi gør og hvordan
