Har du nogensinde spekuleret over, hvorfor du og dine kolleger tænker og reagerer så forskelligt?Eller hvordan du kan forstå dig selv og andre endnu bedre? Enneagrammet tilbyder et fascinerende indblik i motivationen for vores handlinger gennem 9 unikke persontyper, som alle er indbyrdes forbundet.
Selvom du kan relatere til egenskaber ved flere af typerne, er der én, som du relaterer dig mest til – din Enneagramtype.
Enneagrammets oprindelse er en smule uklart, men det Enneagram vi kender i dag og som vinder mere og mere indpas i erhvervslivet, kan vi spore tilbage til midten af det 20. århundrede. Ophavsmanden var Oscar Ichazo, og efterfølgende arbejdede blandt andet Claudio Naranjo videre med det. Mest populær og kendt er nok Russ Hudson og Don Richard Riso, som har skrevet Enneagrammets visdom i 1999. Især Russ Hudson er en af de fremtrædning personer i nutidens udvikling og formidling af Enneagrammet. Han udvikler stadig nye teorier, og senest har han dykket mere ned i undertypernes betydning for din enneagramprofil.
Kritikere vil påpege, at der er mindre empirisk forskning, der understøtter Enneagrammets validitet i forhold til andre store profilværktøjer som fx Big Five. Du kan læse mere på Wikipedia, der giver et godt overblik. Her kan du også finde links til blandt andet akademiske kilder. Der er dog flere, der gennem årene har forsket i Enneagrammet og det bliver der fortsat. Der er stor anekdotisk evidens for, at det virker og at folk oplever personlig udvikling og større forståelse for deres omverden.
Enneagrammet er særligt nyttigt i teamudvikling og personlig udvikling. Det giver et fælles sprog, der gør det lettere at forstå og kommunikere med hinanden, hvilket styrker både den enkelte og gruppedynamikkerne. Det giver dermed et godt fundament for vores dialoger og forståelse.
Enneagrammet består af 9 typer
Type 1 – Perfektionisten
Type 2 – Hjælperen
Type 3 – Udretteren
Type 4 – Individualisten
Type 5 – Specialisten
Type 6 – Skeptikeren
Type 7 – Eventyreren
Type 8 – Frontkæmperen
Type 9 – Fredselskeren
Læs mere om de enkelte typer her