Hvis du ikke bevæger dig kommer du ingen vegne

samarbejde & trivsel

Forandringer er en del af hverdagen – og de stiller krav til at du og dine medarbejdere følger med. Jeg hjælper jer med at strikke det helt rigtige udviklingsforløb sammen – hvad enten det er for den enkelte eller for hele teamet

Facilitering

Skal du holde årsmøde, afdelingsdag, teambuildingsdag eller lignende, så hjælper jeg dig med at planlægge og faciliterer dagen.

  • Kender du det med at mødet var godt og hyggeligt, men I fik intet output?
  • Kender du de møder, hvor der blev præsenteret strategi i 3 timer, men ingen af medarbejderne deltog aktivt?
  • Kender du det med, at du er så meget på til mødet, at du ikke får samlet alle de gode input op under mødet?

 Ovenstående hjælper jeg dig med at undgå.

Jeg har erfaring med at facilitere store møder med op til 150 deltagere – både fysiske møder og online.

Du medbringer formål og fagligt indhold for dagen -> Jeg sørger for at mødet bliver effektivt og professionelt med stor interaktion fra deltagerne og med klare output efter mødet.

Jeg bygger dagen op for dig, så der er struktur, læring og involvering. Jeg sørger for alt det praktiske, så du kan læne dig tilbage og deltage i dagen.

Jeg prioriterer nærvær og involvering og bruger hele min værktøjskasse, som bl.a. indeholder grafisk facilitering, som redskab.

Ledersparring & Coaching

Savner du sparring i din rolle som leder? Mangler du redskaber til at gå fra strategi til handling? Savner du en at spille bold op ad?

Måske er du ny leder og står med mange nye ledelsesopgaver?

  • Hvordan tager jeg den svære samtale?
  • Hvordan takler jeg højt sygefravær?
  • Hvordan arbejder jeg med situationsbestemt ledelse?
  • og mange andre udfordringer

Måske er du rutineret leder, der savner sparring om hverdagsudfordringerne?

  • Hvordan går jeg fra god til exellent med mit team?
  • Hvordan styrker jeg mit personlige ledeskab?
  • Eller noget helt tredje?

Kan du sige ja til en eller flere af ovenstående, så kontakt mig for en aftale.

Jeg bruger både coaching og vejledning i min sparring med dig, alt efter hvad du har behov for i situationen.

Vi mødes typisk hos dig (på din arbejdsadresse). Der er også mulighed for at lave en online session eller mødes til en walk’n’talk – igen alt efter dit behov. En session starter med at vi sætter rammen og taler om sessionens mål. Dernæst går vi igang med sparringen og til slut runder vi af og aftaler næste step.

Kommunikation

“Vi kan ikke ikke-kommunikere”

Alt hvad du gør og siger er kommunikation. Derfor er udvikling af egen kommunikation og forståelse for andres, en essentiel del af vores tilværelse. Jeg bruger bl.a. NLP værktøjer i mit arbejde med kommunikation.

Selvindsigt  fremmer vores kommunikation, hvorfor jeg gerne tager udgangspunkt i personprofiler, når jeg arbejder med teams omkring samarbejde. 

Med e-stimate personprofiler laver vi en teamprofil, hvor vi stiller skarpt på teamets styrker og udviklingsområder.

Skal dit team stå stærkere i samarbejdet, så kontakt mig allerede i dag. 

DISC

DISC er ligesom Enneagrammet et fantastisk værktøj, når vi skal arbejde med udvikling.

Jeg er certificeret i e-stimate og Thomas International og har samtidig stort kendskab til flere andre DISC værktøjer heriblandt Insights.

Jeg bruger DISC i alle former for kommunikation. Det er et værktøj, som rigtig mange virksomheder bruger i deres rekruttering, men i særdeleshed også i teamudvikling og samarbejde. Det er her jeg især en styrke.

Skal jeg hjælpe dit team til at blive en bedre udgave, så kontakt mig for en uforpligtende dialog om, hvordan vi sammen kan skabe udvikling og sikre et endnu bedre samarbejde i teamet.

Enneagrammet

Enneagrammet er tidens mest populære værktøj til personlig udvikling.

Enneagrammet bruger jeg både til min coaching og undervisning, men også til egen udvikling. Værktøjet giver dig genveje til forståelse af andres adfærd og de bagvedliggende hensigter.

Enneagrammet bygger på 9 persontyper. Vi kender alle elementer fra alle 9 typer, men der er én type, som vi relaterer os mest til.

Jeg samarbejder med NLP Aalborg kursusforløb indenfor Enneagrammet.

Feedback

Feedback spiller en væsentlig rolle i din udvikling.

Det er vigtigt både at give (og modtage) anerkendende og udviklende feedback.

Når vi sætter feedback i en model bliver det nemmere at være opmærksom på at få givet feedbacken – og især den udviklende, som nogle gange kan være svært at få taget hul på.

Når du giver feedback, så er det vigtigt at give den rettidig, holde bolden på egen banehalvdel samt at være ærlig og konkret.

Jeg afholder kurser med fokus på hvordan du i din virksomhed kan arbejde med feedbackkultur. Du og dit team lærer modellen og vi øver, øver og øver.

Med en sund feedbackkultur vil du opnå bedre samarbejde og trivsel i dit team og du vil opleve bedre performance og dermed også øget omsætning.

Vil du vide mere?

Kontakt mig her!

Denne hjemmeside bruger Cookies.  Læs mere