Salgs- og leveringsbetingelser
Generelle oplysninger
Almindelige salgs- og leveringsbetingelser (”Betingelserne”) gælder for alle aftaler fra Malene Sondrups, CVR-nummer 41897430, salg og levering af serviceydelser inden for rekruttering, udvikling, undervisning, coaching og outplacement til erhvervskunder.
Aftalegrundlag
Betingelserne udgør sammen med Malene Sondrups tilbud og ordrebekræftelser det samlede aftalegrundlag om Malene Sondrups salg og levering af serviceydelser til kunden (”Aftalegrundlaget”).
Ændringer af og tillæg til Aftalegrundlaget er kun gældende, hvis parterne har aftalt dem skriftligt.
Pris og betaling
Prisen for serviceydelserne fremgår altid af tilbuddet. Alle priser er i DKK og eksklusive moms.
Udgifter til kost og logi m.v. i forbindelse med udførelsen af opgaven viderefaktureres til kunden til kostpris.
Kunden skal betale alle fakturaer netto 8 dage fra fakturadatoen, medmindre parterne har aftalt andet skriftligt.
Forsinket betaling
Hvis kunden undlader at betale en faktura for serviceydelser rettidigt af årsager, som Malene Sondrup er uden ansvar for, har Malene Sondrup ret til rente af det forfaldne beløb på 0,7 % pr. måned fra forfaldstid og til betaling sker plus et gebyr på DKK 100.
Tilbud, ordrer og ordrebekræftelser
Malene Sondrups tilbud er gældende i 3 mdr. fra den dato, tilbuddet er dateret, medmindre andet fremgår af tilbuddet. Accept af tilbud, der er Virksomheden i hænde efter acceptfristens udløb, er ikke bindende for Virksomheden, medmindre Virksomheden meddeler kunden.
Malene Sondrup tilstræber at sende bekræftelse eller afslag af en ordre til kunden skriftligt senest 5 arbejdsdage efter modtagelse af ordren. Bekræftelser og afslag af ordrer skal være skriftlige for at binde Malene Sondrup.
Kunden kan ikke ændre en afgivet ordre på serviceydelser uden Malene Sondrups skriftlige accept.
Hvis Malene Sondrups bekræftelse af en ordre på serviceydelser ikke stemmer overens med kundens ordre eller Aftalegrundlaget, og kunden ikke ønsker at acceptere de uoverensstemmende vilkår, skal kunden meddele det til Malene Sondrup skriftligt senest 5 arbejdsdage efter modtagelse af ordrebekræftelsen. I modsat fald er kunden bundet af ordrebekræftelsen.
Levering
Malene Sondrup leverer serviceydelser senest til den tid, der fremgår af ordrebekræftelsen.
Brug af materiale
Alle rettigheder, herunder indholdet på uddannelserne/kurserne/foredrag tilhører Malene Sondrup, og brugen af indholdet kan kun ske i det omfang, som det i disse betingelser er beskrevet.
Du opnår ingen rettigheder til materialet, som du modtager fysisk eller har adgang til via mail m.m., bortset fra den brugsret, der er beskrevet i disse betingelser. Du må udskrive og benytte udleveret materiale til eget privat forbrug.
Du må hverken helt eller delvist mangfoldiggøre, videresende eller på anden måde videregive materialet til andre. Du må ikke udskrive eller kopiere indholdet eller dele af indholdet til andre end dig selv. Hvis du handler i strid med dette eller krænker dansk ret om ophavsret i øvrigt, så bliver du gjort erstatningsansvarlig. Overtrædelse af vores copyright og nærværende betingelser og vilkår er strafbart og anmeldes uden yderligere varsel eller anden meddelelse herom.
Garanti
Mine uddannelser/kurser/foredrag giver dig en række kompetencer, men du har altid det fulde ansvar for din brug af disse kompetencer, herunder fagligt, personligt og forretningsmæssigt.
Behandling af personhenførbare oplysninger
Malene Sondrup behandler personoplysninger under behørig iagttagelse af databeskyttelsesforordningen og -loven. Oplysninger om Kundens navn, adresse, e-mail, telefonnummer, mv. benyttes alene i forbindelse med Kundens bestilling, kommunikation og såfremt der er givet samtykke til nyhedsbrev.
Malene Sondrup efterlever den registreredes rettigheder (bl.a. ret til indsigt, berigtigelse, sletning, begrænsning af behandling, indsigelse, dataportabilitet, klage og ret til ikke at være genstand for en afgørelse, der alene er baseret på automatisk behandling, herunder profilering).
Malene Sondrup opbevarer oplysningerne så længe, det er nødvendigt for det formål, hvortil oplysningerne behandles.
Virksomheden hverken videregiver, sælger eller på anden måde overdrager oplysninger til tredjemand, medmindre Kunden har givet accept til dette.
Ønsker Kunden oplysninger om, hvilke data der bliver behandlet, at få data slettet eller korrigeret, kan Kunden kontakte Malene Sondrup på kontakt@malenesondrup.dk eller via telefon 30920694.